Revyplakaten

Da Kerteminderevyen præsenterede plakaten for 2018, fik den stor opmærksomhed.

Hvordan kan man diskutere revyplakaten ud fra et fagligt perspektiv?

 

Plakaten berører hele diskussionen om repræsentation. Hvordan bliver forskellige grupper repræsenteret i medierne, i det offentlige rum. Hvad betyder det for vores opfattelse af os selv, hvordan personer, vi selv identificerer os med eller andre identificerer os med, bliver fremstillet?

 

 

 

Diskussionsspørgsmål

 

1. Beskriv, hvad du/I ser på plakaten. Læg mærke til, hvad du/I faktisk ser, og hvad du/I tilslutter jer.

 

2. Hvordan aflæser du/I billedets komposition. Hvorfor er det komponeret, som det er?

 

3. Læs og lyt til materialet, og gør rede for, hvordan plakaten forsvares og kritiseres?

 

4. Vil du/I argumentere for, at plakaten skal trækkes tilbage, eller at der ikke ligger nogen negative intentioner bag?

 

 

En revy har normalt til formål at få folk til at grine, men en revyplakat for Kerteminderevyen 2018 har i stedet skabt en masse vrede.

Plakaten, der viser fire skuespillere klædt ud som en gul kineser, en rød indianer, en kridhvid kaukasisk kvinde og en mørkmalet mand, der tilsammen holder i snoren på en globusballon, er blevet mødt af beskyldninger om racisme, blandt andet på Fyens Stiftidendes: 

 

Læs hele artiklen på Fyens.dk.

 

 

Men nu svarer revydirektør Mads Nørby på anklagerne.

"Idéen har været at lave en kærlig, inkluderende plakat, som viser, at hele verden holder kloden i sine hænder," fortæller Mads Nørby i P1 Eftermiddag.

 

Han fortæller også, at han ikke er upåvirket af beskyldningerne.

 

"Det er aldrig rart at blive kaldt racist. Jeg bliver da ked af det og bryder mig ikke om at få skreget 'racist' ind i hovedet. Det er jo altid mig, der har ansvaret som afsender, så mine tanker (bag plakaten, red.) har for nogle ikke været klare nok," siger han og understreger, at plakaten hverken er lavet for at latterliggøre eller provokere nogen.

 

Han forstår ikke, hvorfor man ikke føler sig inkluderet i det, han betegner som en 'glad plakat'.

Skuespiller: Det er mangel på empati

Skuespiller og folketingsmedlem for Alternativet, Roger Matthisen, er én af dem, der kalder plakaten racistisk.

 

"Jeg forstår som udgangspunkt intentionen, men jeg synes, den rammer helt skævt i forhold til det samfund – og det verdenssamfund – vi er en del af. Diskussionen tager udgangspunkt i intentionen – at intentionen ikke var at være racistisk og krænke nogen," siger han til P1 Eftermiddag.

 

"Men jeg synes, revyen og direktøren er nødt til at konstatere, at der er enormt mange, der oplever at blive krænket her, og de bliver ikke hørt," siger Roger Matthisen.

 

"Når nu de, der er modtagere af racismen, og de her racistiske karikaturer ikke føler sig hyldet, men faktisk føler sig krænket og bliver kede af det, så forstår jeg simpelthen ikke, at man fortsætter med at fastholde, at det skal man have lov til i stedet for at have noget empati," siger Roger Mathiesen, der har bedt Dansk Skuespillerforbund agere på sagen.