Projektforslag – korte
Kapitel 1
1. Kulturteorier i brug
Formål: At undersøge, hvilke kultursyn der bruges i litteratur om andre nationalkulturer.
Motivation: At finde ud af, om der bruges et universalistisk eller et relativistisk kultursyn.
Afgrænsning: Sammenligning af fx tre nationalkulturer.
Metode: Tekstlæsning eller interview.
2. Etnocentrisme
Formål: At undersøge, om der er etnocentrisme i litteratur i danskundervisning i gymnasiet.
Motivation: At se, hvordan ’de andre’ beskrives.
Metode: Tekstlæsning.
Kapitel 2
1. Kultursyn i internationale nyhedsmedier
Formål: At undersøge, hvilket kulturbegreb der benyttes i nyhedsmedier.
Motivation: Hvordan beskrives andre nationalkulturer?
Afgrænsning: To til fire nyhedsudsendelser.
Metode: Tekst- og billedanalyse.
2. Danmark som kolonimagt
Formål: Hvordan undervises der i emnet Danmark som kolonimagt?
Motivation: Kritisk historisk interesse.
Afgrænsning: Samfundsfag og historiebøger på bestemte årgange.
Metode: Tekstanalyse og interview.
Kapitel 3
1. Kæledyr
Formål: At undersøge, hvilken rolle kæledyr spiller i hverdagen.
Motivation: Hvad betyder kæledyr i dag?
Afgrænsning: Typen af dyr (fx katte) eller antal dyr (forskellige måder at holde kæledyr på).
Metode: Observation og interview.
2. Repræsentation
Formål: At undersøge, hvordan kvindelige politikere repræsenteres i medierne.
Motivation: Ligestilling mellem kønnene.
Afgræsning: Vælg tre kvindelige politikere (eventuelt fra forskellige lande).
Metode: Tekst- og billedanalyse.
Kapitel 4
1. Undervisning som praksis
Formål: At undersøge, hvordan undervisning kan forstås som en praksis.
Motivation: At få et nyt blik på undervisning – set som praksis.
Afgrænsning: Vælg to undervisningsforløb.
Metode: Observation og interview.
2. Hvordan 'gør' man venskab?
Formål: At undersøge, hvordan man handler, når man er venner.
Motivation: At finde ud af, hvordan venskab udføres i praksis.
Afgrænsning: Vælg tre forskellige typer venskaber.
Metode: Interview og observation.
Kapitel 5
1. Hvordan lærer man at blive unge drenge og piger?
Formål: At undersøge, hvordan unge på en efterskole taler om og ’gør’ køn.
Motivation: At finde frem til, hvordan efterskolen sætter rammen/forventninger til de unge.
Afgrænsning: Vælg fx tre elever ud – og følg dem rundt på skolen.
Metode: Interview og observation. Notér lærernes instruktioner osv.
2. Hvidhed og social baggrund (klasse)
Formål: At undersøge, hvordan hvidhed og klasse væver sig ind i hinanden.
Motivation: Klasse taler man sjældent om.
Afgrænsning: Tv-programmer (De unge mødre, slankeprogrammer).
Metode: Analyse eller receptionsanalyse (interview med seere af tv-programmet) af programmet.
3. Opdragelse og normer
Formål: At undersøge, om forældre ønsker at opdrage deres børn på tværs af de fremherskende normer, fx omkring køn eller etnicitet.
Motivation: Hvad tænker unge forældre om deres opdragelse i forhold til normer?
Afgrænsning: Vælg en enkelt ting, fx tøjvalg, og diskuter, hvad forældrene ville vælge.
Metode: Interview både fædre og mødre (hver for sig) – brug eventuelt uddrag fra fædre- og mødregrupper på nettet.
Kapitel 6
1. Samtaler og positioner
Formål: At få indsigt i, hvordan unge kommunikerer.
Motivation: At finde ud af, hvordan unge positionerer sig i forhold til hinanden.
Afgrænsning: Vælg et emne ud.
Metode: Observation af samtaler. Man kan eventuelt interviewe unge om en optaget samtale.
2. Ligeværdig kommunikation
Formål: At formulere sig ligeværdigt.
Motivation: At blive bedre til at tale ligeværdigt med flere.
Afgrænsning: Vælg to forskellige emner.
Metode: Optag en diskussion i gruppen. Undersøg, hvilke positioner I tager, og hvilke I bliver tilbudt.
3. Begivenhedsfortællinger
Formål: At undersøge begivenhedsfortællingers betydning i hverdagen.
Motivation: At forholde sig kritisk til ’gode historier’.
Afgrænsning: Vælg to fortællinger – få dem fortalt fra så mange sider som muligt.
Metode: Interview.
Kapitel 7
1. Interkulturel kommunikation – en kompetence i internationale organisationer?
Formål: At undersøge, om medarbejdere i en international virksomhed ser interkulturel kommunikation som en kompetence.
Afgrænsning: Udvælg enkelte situationer, fx møder eller aftaler.
Metode: Observation eller kvalitative interviews.
2. Interkulturel kommunikation fra begge sider
Formål: At undersøge, hvordan en interkulturel samtale opleves fra begge sider.
Afgrænsning: Udvælg fx tre interkulturelle samtaler blandt internationale studerende.
Metode: Optag samtalen. Hør samtalen med begge parter hver for sig, og få dem til at forklare, hvordan de forstod samtalen.
3. Børnehavebørns interkulturelle kommunikation
Formål: At undersøge, hvordan børnehavebørn kommunikerer på tværs af etnicitet.
Afgrænsning: Vælg enkelte situationer i børnehaven: spisning, legeplads.
Metode: Observation og optagelse af deres samtaler.
Kapitel 8
1. Når børn kommunikerer på tværs af kulturer
Formål: At undersøge, hvordan små børn (børnehavebørn) kommunikerer på tværs af kulturer.
Motivation: At finde ud af, om der opstår sproglige misforståelser, som gør, at de leger mindre sammen.
Afgrænsning: Vælg to forskellige stuer på samme tidspunkt på dagen.
Metode: Observation.
2. Offentlig interkulturel kommunikation
Formål: At undersøge, hvordan man på et offentligt kontor kommunikerer på tværs af kulturer.
Motivation: At undersøge, om borgere med anden etnisk baggrund får samme oplysninger som borgere med etnisk dansk baggrund.
Afgrænsning: Fokusér på de samme informationer ved skranken.
Metode: Observation af samtaler ved en informationsskranke, interview med forskellige borgere.
Kapitel 9
1. Kulturel identitet blandt unge fra forskellige lande
Formål: At finde frem til internationale fællestræk blandt unge.
Motivation: At få større viden om, hvordan unge oplever sig selv i hverdagen.
Afgrænsning: Vælg et bestemt emne, fx brug af internettet eller tv-serier.
Metode: Interview og receptionsanalyse.
2. Kultur, litteratur og identitet
Formål: At undersøge identitetsopfattelsen i kultur- og litteraturhistorien.
Motivation: Findes forestillinger om flere identiteter tidligere hos forfattere end hos sociologer?
Metode: Tekstanalyse, litteraturstudier.
Kapitel 10
1. Hvornår oplever unge selv interkulturel kompetence?
Formål: At undersøge og diskutere, i hvilke situationer unge oplever, at de har interkulturel kompetence.
Motivation: Begrebet interkulturel kompetence er meget abstrakt. Målet med dette projekt er at få mere empirisk viden om unges oplevelser af begrebet.
Afgrænsning: Vær meget specifik med hensyn til, hvordan begrebet interkulturel kompetence forstås i projektet.
Metode: Interview med tidligere efterskoleelever og analyse af egne eller andres rejsedagbøger.
2. Udvikler man interkulturel kompetence, når man rejser?
Formål: At undersøge, i hvilken grad og på hvilke områder rejser udvikler interkulturel kompetence.
Motivation: At rejse kan være udviklende, hvis man opnår perspektivudvidelse – men hvis man kun bekræftes i, at man har det bedre hjemme (etnocentrisk tilgang), kan rejsen virke modsat.
Afgrænsning: Vælg et meget konkret emne i forhold til rejse, så det bliver klart, hvad der er i fokus.
Metode: Analyse af egen studierejse, interview (memory work) om andres oplevelser på rejser.
Kapitel 11
1. Nationale billeder
Formål: At undersøge fortællinger om det nationale fra hverdagen.
Motivation: Viden om, hvordan forskellige mennesker ser nationen i dag.
Afgrænsning: Vælg et konkret emne, fx forholdet til EU.
Metode: Etnografisk metode, engangskamera og interview.
2. Alder og globalisering
Formål: At finde frem til, hvorvidt og hvordan alder har indflydelse på, hvordan man forholder sig til det nationale/globale.
Motivation: At skaffe viden om, hvordan forskellige aldersgrupper forholder sig til emnet.
Afgrænsning: Vælg forskellige aldersgrupper og enkelte globale emner.
Metode: Interview, litteratursøgning.
Kapitel 12
1. Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier
Formål: At undersøge, hvordan etniske minoriteter fremstilles i nyhedsmedierne.
Motivation: At finde frem til, om der er tale om fair portrættering.
Metode: Udvælgelse af nyhedsudsendelse/underholdning/aviser samt tekstanalyse med henblik på, hvordan etniske minoriteter beskrives/optræder – eller slet ikke er til stede.
2. Normer i en tv-serie med enorm succes
Formål: At undersøge, hvilke normer der repræsenteres i serien.
Motivation: At lægge et analytisk blik på hverdagsunderholdning.
Afgrænsning: Vælg fx to afsnit.
Metode: Tekstanalyse og eventuelt gruppeinterview.
Kapitel 13
1. Mobiltelefonbrug i klassen/holdet
Formål: At undersøge, hvordan mobiltelefonbrug påvirker klassen/holdet i hverdagen.
Motivation: At blive mere bevidst om, hvordan ens eget mobiltelefonbrug er.
Metode: Interview og observation.
2. Fear or joy of missing out?
Formål: At undersøge de to fænomener 'fear of missing out' og 'joy of missing out'.
Motivation: Mobiltelefonens negative virkninger omtales ofte, men hvordan opleves det i hverdagen?
Metode: Interviews og autoregistrering (informanterne bedes om at registrere rutiner i forbindelse med telefonen).
Kapitel 14
1. Diskrimination i folkeskolen
Formål: At undersøge, om der forekommer diskrimination i folkeskolen.
Motivation: Folkeskolen har pligt til at behandle alle elever ligeværdigt, men gør den det?
Afgrænsning: Fokusér på enkelte praksisser i skolen (lærer-elev-relation i udvalgte timer).
Metode: Observation, interview.
2. Hvem diskriminerer?
Formål: At undersøge, om folk selv oplever, at de handler diskriminerende.
Motivation: At gøre folk mere bevidste om deres egen andel i diskrimination.
Afgrænsning: Fodboldklub – undersøg, om der stilles forskellige eller lige krav til alle på holdet.
Metode: Interview om praksis, observation.
Kapitel 15
1. Ideen om det flerkulturelle
Formål: At undersøge, hvordan forskellige etniske grupper forholder sig til ideen om det flerkulturelle samfund?
Motivation: At få forskellige etniske grupper til at gå i dialog.
Afgrænsning: Vælg fx 5-6 personer, og udvælg 2-3 emner.
Metode: Gruppeinterview, interview.
2. Politik og det flerkulturelle
Formål: At undersøge hvilke fremtidsscenarier om multikulturelle samfund forskellige politiske partier stiller op.
Motivation: At skabe større klarhed over sammenhængen mellem fremtidsscenarier og politik.
Afgrænsning: Vælg to-tre politiske partier og læs fx i partiprogrammet.
Metode: Tekstanalyse og fx interview med pressechef.
3. Globalisering og det flerkulturelle
Formål: At undersøge hvordan ansatte fra internationale firmaer ser på udviklingen af et flerkulturelt samfund.
Motivation: At finde ud af hvordan ’udlændinge’ betragter samfundet.
Afgrænsning: Udvælg fx fem-seks udlændinge i Danmark.
Metode: Interview.